ANNONCE

Mange, der kunne have gavn af en ortose, venter unødigt længe med at søge hjælp. Ofte er årsagen ikke smerten i sig selv, men forkerte forestillinger om, hvad en ortose egentlig er, hvem den er til, og hvad det indebærer at få en. I det følgende ryddes der op i de mest udbredte misforståelser, så det bliver lettere at vurdere, om det er værd at få kigget på det generende led.

Misforståelse 1 kun for de alvorligt syge

En af de mest udbredte tanker er, at ortoser hører til efter store ulykker eller ved kroniske sygdomme. Men sådan hænger det ikke sammen. En ortose kan tjene tre overordnede formål: aflastning, korrektion af fejlstillinger og støtte. Det dækker et bredt spænd af situationer – fra et håndled, der er overbelastet af arbejde, til et knæ, der føles ustabilt efter en forstuvning.

ForMotion arbejder med løsninger til hele kroppen, fra nakke og ryg til fod og ankel, og behovet behøver hverken være dramatisk eller permanent for at være reelt.

Måske genkender du en af disse situationer:

• Et håndled der gør ondt efter mange timer ved tastaturet

• Et knæ der svigter, når du går ned ad trapper

• En ankel der stadig er usikker uger efter en forstuvning

• En ryg der bliver træt og øm midt på dagen

• En skulder der ikke rigtig vil samarbejde efter en overbelastning

Ingen af de her ting kræver, at du venter til det bliver værre. Målet er at finde den rette ortose til lige din situation, og det starter med at anerkende, at et generende led er grund nok.

Misforståelse 2 en butiksbandage er lige så god

Det er nemt at tage en standardbandage med hjem fra apoteket – den er billig og tilgængelig. Men der er forskel på lindring og egentlig støtte. En standardbandage er lavet til gennemsnittet og tager ikke højde for din kropsbygning, dit bevægemønster eller det, du skal kunne i løbet af en dag.

En individuelt tilpasset ortose er bygget til dig, din hverdag og den konkrete udfordring, du står med. Hos ForMotion tilpasser autoriserede bandagister hver enkelt løsning efter behov og livsstil. En generisk bandage kan dæmpe ubehaget lidt – en tilpasset ortose kan give dig noget af friheden tilbage.

Det sker hos bandagisten

For mange er det ukendte den største barriere. Et besøg hos en autoriseret bandagist er først og fremmest en rolig samtale, hvor I taler om, hvordan din hverdag ser ud, hvad der driller, og hvad du gerne vil kunne igen. Derefter vurderer bandagisten, hvad der vil hjælpe dig bedst – ingen skræmmende procedurer, ingen standardløsning.

Det er ikke som et lægebesøg med lange ventelister og tekniske undersøgelser, men en professionel samtale med en fagperson, der har set mange mennesker i din situation. Hvis du bor på Fyn, kan du finde lokal hjælp hos ForMotion i Odense, som er kædens største klinik og har taget imod patienter siden 2007.

Misforståelse 3 du skal have en henvisning

En tredje tanke, der holder folk tilbage, er troen på, at man altid skal have en lægelig henvisning først. Det er ikke tilfældet. I mange situationer kan du selv tage kontakt til en klinik og få en vurdering uden en henvisning i hånden – og du behøver ikke vente på et system, hvis din hverdag allerede er besværet nu.

Her er nogle af de grunde, folk oftest venter, og hvorfor de ikke behøver holde dig tilbage:

• “Jeg har ikke en henvisning” – i mange tilfælde behøver du ingen for at få en vurdering

• “Min situation er nok ikke alvorlig nok” – hvis det generer dig dagligt, er det grund nok

• “Jeg vil ikke tage nogens tid” – en vurdering er præcis det, en klinik er sat i verden for

• “Jeg venter og ser, om det går over” – unødig ventetid gør det sjældent bedre

Det er helt okay at række ud, også selvom du er i tvivl. Usikkerheden om, hvorvidt det er “slemt nok”, er i sig selv et godt tegn på, at det kan betale sig at få kigget på.

Støtte er ikke et nederlag

Den sidste misforståelse er den mest stille: at det at have brug for en ortose er et tegn på svaghed. Men en ortose er et redskab, ikke en diagnose. Den giver kroppen det, den mangler, så du kan gøre det, du gerne vil – gå turen, løfte barnebarnet, komme igennem arbejdsdagen uden at tælle timerne. Mange oplever, at hverdagen åbner sig igen, når de endelig får den rette støtte. Ikke fordi de gav efter, men fordi de sagde ja til at leve lidt mere frit.